Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Japansk rice bowl med avocado, misomayo og mukimamebønner

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • ½ pose gulerødder
  • 1 roséløg
  • 1 agurk
  • 1 pose bladspinat
  • 1 avocado
  • 1 pose mukimamebønner
  • 1 pose misomayo
  • 1 brev gomashio

Tjek at du selv har

  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller risvineddike)
  • Sukker
Køkkentips

Hvis du gerne vil have en varmere ret, kan du lynstege gulerødder og rødløg på en pande med lidt olie, til de er sprødmøre, 2-3 min. Husk at krydre med salt.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 14 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær gulerødder i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern, eller riv dem groft. Pil og skær roséløg i tynde både. Skær agurk i tynde stave eller skiver, og snit bladspinat groft. Skær avocadokød i skiver.

  1. Kom det hele på et fad eller i skåle til servering.

Mukimamebønner
  1. Kom mukimamebønner i en lille gryde med lidt saltet vand, og kog op. Lad dem simre i 2 min., og hæld vandet fra.

Tilsmagning
  1. Smag risene til med sukker [1/2p: 1-2 tsk. | 3/4p: 3-4 tsk.], eddike [1/2p: 3-4 tsk. | 3/4p: 2-3 spsk.] og lidt salt.

Servering

Anret ris i skåle, og top med små bunker af avocado, roséløg, gulerødder, agurk, bladspinat og mukimamebønner. Dryp med misomayo, og drys med gomashio.

-