Hvidløgsstegte oksekødspølser i krydret tomatsauce serveret med pasta
Ingredienser
- ½-1 rød chili
- 3 hvidløgsfed
- 1 bundt ramsløg
- 1 pakke oksepølser med paprika og hvidløg
- 1 pose maccheroni
- 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Skær chili i tynde skiver på skrå. Skær hvidløg i tynde skiver. Snit ramsløg fint. Skær pølser i ca. 2 cm brede skiver.
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Varm en stor pande eller gryde op, tilsæt olie, og steg pølser sammen med chili, til pølserne er brunede, 2-3 min.
Tilsæt hvidløg, og steg 1 min. Tilsæt skåret grønt fra bægeret og 1 dl vand. Kog op, og lad det simre 5 min., til grøntsagerne er kogt lidt ud. Smag til med ramsløg, salt og peber.
Anret pasta i dybe tallerkener, og top med krydret pastasauce. Drys med rucola, og servér.