Hvidløgsstegt kylling med spicy yoghurt og stegte ris med grønt
Ingredienser
- ¼-1 grøn jalapeño-chili
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 rødløg
- 2 hvidløgsfed
- ½ spidskål
- 2 tomater
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 pose majs
- 1 portion kogte ris
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Evt. soja
Skyl alt grønt.
Snit chili fint. Smag yoghurt til med salt, peber og chili.
Skær rødløg i tern og hvidløg i skiver. Snit spidskål fint. Skær tomat i tern.
Skær kylling i grove stykker.
Varm en pande op, tilsæt 1 tsk. olie, og steg kylling i 6-8 min., til den er gennemstegt. Tilsæt hvidløg de sidste 3-4 min. af stegetiden, og krydr med salt og peber.
Varm imens en anden pande op, tilsæt 1 tsk. olie, og steg løg i 2-3 min.
Tilsæt kål, majs og ris til panden, og steg videre i 3-4 min. Krydr med salt og peber, og vend med tomater, et par dråber eddike og evt. et par dråber soja.
Anret stegte ris med grøntsager i dybe tallerkener, og top med hvidløgsstegt kylling. Tegn striber af spicy yoghurtdressing henover.