Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hvide bønner i tomatsauce med bagte grøntsager og hvidløgsdressing

2 personer

Ingredienser

  • 2 palermo-peberfrugter
  • 1 squash
  • 1 kvist rosmarin
  • ½-1 tørret chipotle-chili
  • 1 portion kogte hvide bønner
  • 1 karton mosede tomater
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 hvidløgsfed

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Bagt grønt
  1. Flæk peberfrugt, og fjern kernerne. Skær squash i 2 cm tykke skiver på skrå.

  1. Læg squash og peberfrugt på en bageplade med bagepapir. Pluk rosmarin ud over, og dryp med olie. Krydr med salt og sort peber, og bag det gyldent og mørt, 20-25 min.

Bønnesauce
  1. Hak chipotle-chili fint.

  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg chipotle-chili i 1 min. Tilsæt bønner, og steg i 2 min.

  1. Tilsæt mosede tomater og 1½-2 dl vand, og kog op. Lad det simre, til saucen er kogt lidt ind, 4-5 min. Smag til med salt og sort peber.

Hvidløgsdressing
  1. Smag creme fraichen til med revet eller presset hvidløg.

Servering

Anret bønnesauce og bagt grønt på tallerkener, og dryp med hvidløgsdressing.

-