Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Helstegte calçots med cremet aioli, hærvejsost og hvide bønner i tomatsauce

4 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • Alle gulerødderne
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 portion kogte hvide bønner
  • 2 kartoner mosede tomater
  • 8 calçot-løg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 frisk hvidløg med top
  • 1 rulle aioli på hvide bønner
  • 2 stykker hærvejsost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Calçot er en krydsning mellem forårsløg og porre, som stammer fra Catalonien i Spanien. Når løgskuddene vokser, skubber gartneren jord op omkring dem for at dække dem. På den måde forbliver en lang stamme af løgene hvide og søde.

Frisk hvidløg ligner lidt forårsløg, men smager af hvidløg. Det hele kan bruges (både det hvide og det grønne), og smagen er ret mild, så du kan sagtens bruge hele løget.

Inden du går igang

Skyl alt grønt, og afdryp evt. kogte bønner.

Hvide bønner i tomatsauce
  1. Pil og skær løg i tynde skiver. Skær gulerødder i mindre tern.

  1. Varm olie op i en gryde, og sautér løg, gulerødder og rosmarinkvist i 3-4 min.

  1. Tilsæt kogte hvide bønner, og steg videre i 1 min. Tilsæt mosede tomater og vand, til alt er dækket af sauce, og kog op. Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, 8-10 min. Spæd evt. til med ekstra vand undervejs.

Helstegte calçots
  1. Skær imens rod og den øverste top af calçots.

  1. Varm olie op på en pande, og steg calçots ved middel varme, til de er brunede og helt møre, 5-6 min. Krydr med salt.

Tilsmagning
  1. Pluk og snit persille, og kom den i en skål til servering. Snit hvidløg fint.

  1. Tilsæt hvidløg til bønnesaucen, og vend rundt i 1 min. Smag til med salt og peber.

Servering

Smør en stribe aioli ud på hver tallerken, anret helstegte calçots ovenpå, og riv hærvejsost henover. Anret hvide bønner i tomatsauce ved siden af, drys med persille, og servér.

-