Hakkedrenge med tomat-braiseret fennikel og ris
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 2 fennikler
- 3 tomater
- 1-2 breve madraskarry
- 2 citroner
- 1 rulle oksefars med grøntsager
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Halvér fennikel fra top til bund, og skær i skiver a ca. 1 cm. Skær tomat i både.
Varm en sautérpande op, tilsæt olie, og sautér fennikel i ca. 5 min. – det må gerne få lidt farve. Vend tomater og 1-2 breve karry sammen med fennikel, dryp med 1-1½ dl vand, og bring det hele i kog. Lad grøntsagerne simre i 7-8 min. under låg, til fennikel er helt mør. Krydr med fintrevet citronskal, sort peber og lidt salt.
Form farsen til 3 hakkebøffer. Varm panden op igen, tilsæt 2 tsk. ny olie, og steg bøfferne, ca. 3 min. på hver side. Krydr med sort peber – pas på med salt, da der er salt i farsen.
Servér hakkedrenge med ris og tomat-braiseret fennikel.