Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Hakkedrenge med peberfrugtsauté, ris og karry-jordskokker

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • Alle jordskokkerne
  • 1-2 breve madraskarry
  • 1 løg
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 rulle oksefars med grøntsager

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt samt alt grønt. Skrub jordskokker med en grøntsagsbørste eller lignende.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Karry-jordskokker
  1. Skær hver jordskok i 6-8 både (afhængigt af størrelsen). Kom dem i en sautergryde, og kom lidt vand ved. Kog jordskokker under låg i 5 min.

  1. Hæld overskydende vand fra jordskokker. Dryp 2 tsk. olie i gryden, og steg kogte jordskokker i 4-5 min. Krydr med madraskarry og salt.

Peberfrugtsauté
  1. Pil og skær løg i skiver. Skær peberfrugt i skiver.

  1. Varm en gryde op med 2 tsk. olie, og sautér løg og peberfrugt ved middel varme i ca. 10 min., så de bliver helt møre. Rør ofte. Krydr med salt og peber, og dryp med 1-3 spsk. eddike. Kom peberfrugt og løg i en skål, og tør panden af.

Hakkedrenge
  1. Form kødet til 1 hakkebøf pr. person. Varm 2 tsk. olie op på en pande, og steg bøffer i ca. 3 min. på hver side. Krydr med peber og evt. en smule salt (der er også salt i farsen).

Servering

Anret ris på tallerkener, og top med peberfrugtsauté. Servér hakkedrenge og karry-jordskokker til.

-