Hakkedreng med peberfrugtsauté, ris og karry-jordskokker
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- Alle jordskokkerne
- ½-1 brev madraskarry
- ½ løg
- ½ rød peberfrugt
- 1 rulle oksefars med grøntsager
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt samt alt grønt. Skrub jordskokker med en grøntsagsbørste eller lignende.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra. Gem halvdelen af risene i en lufttæt beholder til et andet måltid.
Skær hver jordskok i 6-8 både (afhængigt af størrelsen). Kom dem i en sautergryde, og kom lidt vand ved. Kog jordskokker under låg i 5 min.
Hæld overskydende vand fra jordskokker. Dryp 1 tsk. olie i gryden, og steg kogte jordskokker i 4-5 min. Krydr med madraskarry og salt.
Pil og skær løg i skiver. Skær peberfrugt i skiver.
Varm en gryde op med 1 tsk. olie, og sautér løg og peberfrugt ved middel varme i ca. 10 min., så de bliver helt møre. Rør ofte. Krydr med salt og peber, og dryp med 2-3 tsk. eddike. Kom peberfrugt og løg i en skål, og tør panden af.
Form kødet til 1 hakkebøf. Varm ½ tsk. olie op på en pande, og steg bøffen i ca. 3 min. på hver side. Krydr med peber og evt. en smule salt (der er også salt i farsen).
Anret resten af risene på en tallerken, og top med peberfrugtsauté. Spis hakkedreng og karry-jordskokker til.