Hakkebøffer med sprødstegte kartofler, yoghurt-dip og spidskålssalat
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- ½ pose gulerødder
- 2 spidskål
- 1 rulle oksefars med grøntsager
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Smør
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Halvér kartofler, og kog dem møre under låg i saltet vand i 8-12 min. (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.
Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og kom i en salatskål.
Snit spidskål i strimler, og vend med gulerødder. Smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.
Form farsen til 1 hakkebøf pr. person med en tykkelse a ca. 2 cm. Krydr med salt og sort peber.
Varm lidt smør op på en pande, og steg hakkebøffer ved middel varme i 3-4 min. på hver side.
Varm imens en anden pande op, tilsæt 25-50 g smør, og steg de kogte kartofler på skærefladen, til de er brunede, 3-4 min.
Krydr yoghurt med lidt salt og sort peber, og kom den i en skål til servering.
Anret hakkebøffer, smørstegte kartofler og spidskålssalat på tallerkener, dryp med yoghurt, og servér.