Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hakkebøffer med sprødstegte kartofler, yoghurt-dip og spidskålssalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½ pose gulerødder
  • 1 spidskål
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Smør
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Halvér kartofler, og kog dem møre under låg i saltet vand i 8-12 min. (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.

Spidskålssalat
  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og kom i en salatskål.

  1. Snit spidskål i strimler, og vend med gulerødder. Smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.

Hakkebøffer
  1. Form farsen til 1 hakkebøf pr. person med en tykkelse a ca. 2 cm. Krydr med salt og sort peber.

  1. Varm lidt smør op på en pande, og steg hakkebøffer ved middel varme i 3-4 min. på hver side.

Smørstegte kartofler og yoghurt
  1. Varm imens en anden pande op, tilsæt 25-50 g smør, og steg de kogte kartofler på skærefladen, til de er brunede, 3-4 min.

  1. Krydr yoghurt med lidt salt og sort peber, og kom den i en skål til servering.

Servering

Anret hakkebøffer, smørstegte kartofler og spidskålssalat på tallerkener, dryp med yoghurt, og servér.

-