Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gullasch-suppe med creme fraiche, grønkål og hvidløgsbrød

2 personer

Ingredienser

  • 1 roséløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 pakke oksetern sous vide
  • 1 karton mosede tomater
  • 1 bundt grønkål
  • 1 pakke surdejsboller
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. smør
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft til bollerne. Skyl alt grønt.

Gullasch-suppe
  1. Pil og skær roséløg i små tern. Skær peberfrugt i tern.

  1. Opvarm en gryde, og steg løg og peberfrugt i 4-5 min., til det er let mørt. Tilsæt oksekød i tern samt den tilhørende bouillon og mosede tomater. Supplér evt. med en smule vand.

  1. Læg låg på gullasch-suppen, og lad det simre i 10 min. under omrøring. Smag til med salt, peber og evt. et par dråber eddike.

Stegt grønkål
  1. Pluk og hak grønkål groft.

  1. Opvarm en pande med olivenolie, og lynsteg grønkål ved høj varme i 2-3 min. Krydr med et par dråber eddike, salt og peber.

Hvidløgsbrød
  1. Flæk bollerne. Pil og hak hvidløg fint, og rør hvidløg med 3 spsk. olivenolie. Kom bollerne med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir, og dryp med hvidløgsolie.

  1. Varm bollerne i ovnen 6-7 min., til de er let sprøde og varme.

Servering

Anret den varme gullasch-suppe i skåle. Dryp med olivenolie, friskkværnet peber, en skefuld creme fraiche, og top med stegt grønkål. Nyd hvidløgsbrødet til, evt. med lidt smør.

-