Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gryde med spidskål, broccoli, æblemost, muslinger og havesyre

Gryde med spidskål, broccoli, æblemost, muslinger og havesyre

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 spsk. olivenolie
  • 10 kviste timian
  • 2 fed hvidløg
  • 2 dl æblemost
  • salt og peber
  • 10 blade havesyre
  • 2 skalotteløg
  • 1 kg blåmuslinger

Sådan gør du

Rens muslinger grundigt for skidt og skæg, eventuelt i din køkkenvask i koldt vand, hvor du kan bruge hænderne til at mosle dem grundigt rundt og banke dem mod hinanden. Det løsner skægget og gør det nemmere at fjerne. Kassér muslinger, der er beskadigede eller ikke lukker sig, når du banker let på skallen.

Pil skalotteløg og hvidløg, og snit dem i tynde skiver. Kom løgene i en stor gryde sammen med olivenolie og timian. Lad det sautere i 1 til 2 minutter, uden at det tager farve. Tilsæt muslinger og æblemost, og lad muslingerne dampe i 1 minut. Tilsæt så store stykker spidskål og broccoli. Broccolistokken kan fint komme med. Lad muslinger, kål og broccoli dampe videre i 2 til 3 minutter, til muslingerne har åbnet sig, og kålen akkurat er tilberedt, men stadig sprød og saftig.

Hak havesyren groft, og vend dem med muslinger og kål til sidst. Servér straks med godt brød til.
-