Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Grøntsags-tikka med linser, yoghurt og lime-marineret mango

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • Halvdelen af skalotteløgene
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 aubergine
  • Alle tomaterne
  • 1 brev tikka masala-paste
  • 1 mango
  • 1 lime
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips
Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser samt frugt og grønt.

Linser
  1. Kom linser i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.

Grøntsags-tikka
  1. Pil og hak skalotteløg og hvidløg fint. Skær peberfrugt i tern, og skær aubergine i store tern a ca. 2x2 cm. Skær tomat i både.

  1. Varm en sautérgryde op med ½ spsk. olie, og sautér løg, hvidløg, peberfrugt og aubergine i 3-4 min. Tilsæt tikka masala-paste, og vend godt rundt.

  1. Tilsæt tomater, og hæld 1 dl vand ved. Kog forsigtigt op, og lad grøntsagerne simre i 4-5 min. uden låg. Smag til med salt og peber.

Lime-marineret mango
  1. Skær skræl af mango. Skær mangokødet fra stenen, og skær det derpå i små tern. Riv lidt limeskal, og halvér limefrugt. Vend mango med lidt limeskal, og smag til med limesaft.

Servering

Anret linser i dybe tallerkener, og top med grøntsags-tikka. Kom et par gode skefulde yoghurt på hver portion, og drys lime-marineret mango ovenpå.

-