Grøntsager i rød karry med stegte rejer og jasminris
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 pak choy
- ½ pose gulerødder
- 1 rødløg
- 1 pose rød karrysauce
- 1 pakke rejer
- 1 bundt koriander
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl alt frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Snit pak choy groft. Skær gulerødderne i tynde skiver på skrå og skær løg i halve ringe.
Varm en gryde op med lidt olie, og steg pak choy, gulerødder og løg i 2-3 min. Tilsæt karrysaucen, og lad det koge i 5-6 min. Smag evt. til med lidt salt.
Varm imens en pande op med lidt olie, og steg rejerne i 1-2 min. på hver side. Krydr med lidt salt.
Hak koriander groft.
Anret ris i dybe tallerkener og top med grøntsager i rød karry, stegte rejer og koriander.