Stegte grøntsagsfrikadeller og couscoussalat med mandler og squash
Ingredienser
- 1 pose fuldkornscouscous
- 1 bundt grønkål
- 1 pære
- 1 pose mandler
- 1 pakke vege-frikadeller
- 1 bæger squash i strimler
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sørg for at bruge godt med olivenolie og eddike til at smage couscoussen til med – en couscoussalat skal være saftig.
Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Kom couscous i en stor skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 3 dl | 3p: 4½ dl | 4p: 5½ dl], salt og olie [1/2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
Pluk og snit grønkålsblade fint. Skær pære i tern. Hak mandler groft.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg grøntsagsfrikadellerne gyldne og gennemstegte ved middel varme, 3-4 min. per side.
Varm imens lidt olie op på en anden pande, og sautér squashstrimler fra bægeret i 1-2 min. Krydr med salt, tilsæt grønkål, og steg videre i 1 min.
Vend stegt grønt, pære og mandler i couscoussen, og smag til med olivenolie, salt, sort peber og eddike (se køkkentip).
Anret couscoussalat på tallerkener, og spis grøntsagsfrikadeller til.