Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Grønne bønner med sarassou-sauce af gedeost og hvidløg serveret med frisk gulerodssalat

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlebyg
  • 1 bakke grønne bønner
  • 1 bundt purløg
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 rulle gedeost
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 pose gulerødder

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Sukker
Køkkentips

Sarassou – eller sarasson – er egentlig en fransk friskost, som ofte laves på gedemælk og som traditionelt serveres rørt med hvidløg og urter. Navnet er dog senere kommet til også at betegne netop den sauce, som du skal lave til dine bønner i dag.

Inden du går igang

Sæt vand over til perlebyg og bønner. Skyl perlebyg samt alt grønt.

Perlebyg
  1. Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.

Grønne bønner
  1. Skær enderne af bønner. Kom bønner i en gryde med kogende vand, og kog dem i 4-5 min. Hæld vandet fra.

Sarassou-sauce
  1. Snit purløg fint. Pil og pres eller riv hvidløg.

  1. Rør gedeost sammen med yoghurt, hvidløg og halvdelen af purløget. Smag til med salt.

Frisk gulerodssalat
  1. Skræl gulerødder ud i tynde flager med en skrællekniv.

  1. Vend gulerødder med resten af purløget, lidt eddike, ¼-½ tsk. sukker og lidt salt.

Servering

Anret perlebyg, grønne bønner og gulerodssalat på tallerkener, dryp med sarassou-sauce, og servér.

-