Kalvesteak med lynstegt grønt, lime og sesam-kartofler
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 rødløg
- 1 bundt grønkål
- ½ pose gulerødder
- ½-1 bundt kinesisk purløg
- 1 lime
- 1 pakke kalvesteaks
- 1 brev tamari-sojasauce
- 1 brev ristet sesam
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
Håndfuld 1+2: Rødløg, grønkål, gulerødder
Håndfuld 3: Kalvesteak
Håndfuld 4: Kartofler
Fedt: Olivenolie, smør, sesam
Smagsgivere: Salt, peber, purløg, lime, tamari
Sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt.
Kog kartoflerne i saltet vand, 12-15 min. alt efter størrelse.
Pil og skær rødløg i tynde både. Pluk og hak grønkål groft. Skræl og skær gulerødder i tynde skiver eller strimler. Snit kinesisk purløg fint, og skær lime i både.
Opvarm en pande med olivenolie [1/2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.], og steg kalvekødet i ½-1 min på hver side ved høj varme. Krydr med salt og peber. Hold kødet lunt mellem to tallerkerner.
Opvarm panden igen, tilsæt olie [1/2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.], og steg rødløg og gulerødder 2-3 min. Tilsæt grønkål, og steg fortsat 1 min.
Tag grøntsagerne væk fra varmen, og vend med tamari, limesaft og purløg.
Hæld vandet fra de kogte kartofler, og vend dem med salt, peber, en klat smør og ristet sesam.
Anret kalvesteaks på tallerkener, og top med lynstegt grønt. Dryp med limesaft, og spis sesam-kartofler til.