Græske frikadeller med tzatziki, ovnstegte kartofler og lun græsk salat
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 pose gulerødder
- 1 gul peberfrugt
- 1 roséløg
- ½-1 bundt bredbladet persille
- 1 rulle hakket kylling med grøntsager
- 2 hvidløgsfed
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 bæger skåret grønt (bladselleri/agurk/mynte)
- 1 pose sorte oliven
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller rødvinseddike)
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Skær kartofler i kvarte, og skær gulerødder i stykker på 2-3 cm. Skær peberfrugt i både, og skær også ¾ af roséløg i både.
Læg kartofler, gulerødder, peberfrugt og løg hver for sig på en bageplade (4/5p: brug evt. to plader) med bagepapir, og dryp med olivenolie. Krydr det hele med salt og sort peber, og bag det i ovnen, til det er gyldent og mørt, 25-30 min.
Pluk og hak imens persille groft. Gem lidt persille til topping.
Rør farsen sammen med persille i en skål.
Varm olie op på en pande. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og sprøde, 5-6 min. i alt.
Pil hvidløg. Kom yoghurt i en skål, og rør sammen med skåret grønt fra bægeret. Riv hvidløg efter smag ned i skålen, og krydr med salt.
Skær resten af roséløget i tynde skiver. Kom bagt peberfrugt og løg i en skål til servering, og vend sammen med oliven og rå roséløg. Smag til med en smule olivenolie og lidt eddike.
Anret bagte kartofler og gulerødder på tallerkener sammen med lun græsk salat, kyllingefrikadeller og tzatziki. Drys med persille.