Græske frikadeller med tzatziki, ovnstegte kartofler og lun græsk salat
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- Alle gulerødderne
- 1 rød peberfrugt
- 1 rødløg
- ½-1 bundt timian
- 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt
- 1 hvidløgsfed
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 bæger skåret grønt (bladselleri/agurk/mynte)
- 1 pose sorte oliven
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller rødvinseddike)
Du får masser af timian til retten i dag, så du kan dosere efter smag. Græske retter kan godt trække masser af både bagt og frisk timian, men er timian ikke din yndlingsurt, så kan retten såmænd også sagtens klare sig uden.
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Skær kartofler i kvarte, og skær gulerødder i stykker på 2-3 cm. Skær peberfrugt i både, og skær også ¾ rødløg i både.
Læg kartofler, gulerødder, peberfrugt og løg hver for sig på en bageplade med bagepapir, drys med 3-6 kviste timian, og dryp med olivenolie. Krydr det hele med salt og sort peber, og bag det i ovnen, til det er gyldent og mørt, 25-30 min.
Pluk og hak imens 2-3 kviste groft.
Kom timian i en skål, og rør sammen med farsen.
Varm olie op på en pande. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og sprøde, 5-6 min. i alt.
Pil hvidløg. Kom yoghurt i en skål, og rør sammen med skåret grønt fra bægeret. Riv hvidløg efter smag ned i skålen, og krydr med salt.
Skær resten af rødløget i tynde skiver. Kom bagt peberfrugt og løg i en skål til servering, og vend sammen med oliven og rå rødløg. Pluk blade af 1-2 stilke timian ned i skålen, og smag til med en smule olivenolie og lidt eddike.
Anret bagte kartofler og gulerødder på en tallerken sammen med lun græsk salat, kyllingefrikadeller og tzatziki, og spis.