Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Græskar-gnocchetti med palmekål, ost og pære-gulerodssalat

5 personer

Ingredienser

  • Resten af gulerødderne
  • 2 pærer
  • 1 bundt bronzefennikel
  • 1 grøn citron
  • 1 pose græskarkerner
  • 2 pakker græskar-gnochetti
  • 4 hvidløgsfed
  • 2 bundter palmekål
  • 2 stykker hærvejsost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
  • Sukker eller flydende honning
Køkkentips

Vær opmærksom på, at du har fået en grøn citron med i din kasse. Citronen er moden, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør i Spanien lige nu, bliver citronen ikke gul.

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Grøntsager
  1. Skræl gulerødder, og skær dem i strimler. Skær pære i tynde både. Pluk og snit bronzefennikel groft. Halvér citron.

Pære-gulerodssalat
  1. Rist græskarkerner let gyldne på en pande med lidt olie, til de popper let. Drys med salt. Du kan også vælge bare at drysse dem på salaten, som de er – uden ristning.

  1. Pres saften fra citronen i en skål, og rør med en smule sukker eller flydende honning, lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.

  1. Vend gulerødder og pære med citrondressing og bronzefennikel. Anret på et fad, og drys med græskarkerner.

Græskar-gnocchetti
  1. Varm olie op på en pande, og steg gnocchetti let sprøde, 5-6 min. Tilsæt en klat smør det sidste minut af stegetiden.

Stegt palmekål
  1. Pil og snit hvidløg i tynde skiver. Pluk palmekål i grove strimler.

  1. Opvarm en pande med olivenolie, og steg palmekål ved høj varme i 2 min. Tilsæt hvidløg, og steg videre i 1 min. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret stegt græskar-gnocchetti i dybe tallerkener, fordel palmekål herpå, og drys med masser af revet hærvejsost. Spis pære-gulerodssalat med bronzefennikel til.

-