Gnochetti med tomat-ferskensauce, hærvejsost og grønkålssalat med kerner
Ingredienser
- 1 bundt grønkål
- ½ pose græskarkerner
- 1 hvidløgsfed
- 1 gul fersken
- 1 bakke cherrytomater på gren
- ½-1 bundt bredbladet persille
- 1 pakke gnocchetti
- 1 stykke hærvejsost
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Skyl frugt og grønt.
Rib grønkål, og snit den mellemfint. Kom kålen i en skål, drys med et nip salt, og knug den i 1-2 min., til den falder let sammen. Vend med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.] og lidt eddike, og smag til med peber og evt. ekstra salt. Drys salaten med græskarkerner.
Pil hvidløg, og hak det groft. Halvér fersken, fjern sten, og skær frugtkødet i tern. Halvér tomater.
Varm en gryde op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.] til middelhøj varme, og sautér hvidløget i 30 sek. Tilsæt ferskener og tomater, og lad det hele simre i 3-4 min., til tomater og ferskener koger let ud.
Pluk imens persille let, hak den groft, og kom den i saucen. Smag til med salt og peber.
Kog gnocchetti i en gryde med rigeligt, kogende, saltet vand, ca. 4 min. Afdryp, men gem lidt af kogevandet.
Vend gnocchetti i tomat-ferskensaucen. Spæd evt. til med lidt af kogevandet – retten må ikke virke tør ved servering.
Riv osten groft.
Anret gnocchetti i dybe tallerkener og top med revet ost. Servér grønkålssalaten ved siden af.