Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gnocchi med cremet puré af butternut-squash, salvie og oliven

1 personer

Ingredienser

  • 1 butternut-squash
  • 1 hvidløgsfed
  • ½-1 bundt salvie
  • 1 citron
  • ½-1 pakke glutenfri gnocchi
  • 1 romaine-salat
  • 1 bakke cherrytomat-mix
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 karton sojacreme
  • 1 glas krydrede sorte oliven

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til butternut-squash, og skyl frugt og grønt.

Puré af butternut-squash (del 1)
  1. Skræl butternut-squash, og halvér den. Skrab kernerne ud, og skær i grove tern.

  1. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg butternut-squash ved middel varme i 4-5 min.

  1. Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Pluk salvie, og halvér citron.

  1. Tilsæt hvidløg til gryden med butternut-squash, og steg videre i yderligere 1-2 min. Tilsæt vand, så det akkurat dækker. Læg låg på gryden, og lad det simre i 8-10 min., til butternut-squash er helt mør.

Gnocchi
  1. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg gnocchi og salvie i 5-6 min. Krydr med salt og sort peber.

Salat
  1. Skær salat groft, og halvér tomater. Anret i en salatskål, og dryp med olivenolie og eddike.

  1. Rist græskarkerner på en tør pande i 2-3 min. Krydr med salt, og drys dem over salaten.

Puré af butternut-squash (del 2)
  1. Hæld vandet fra butternut-squash, men gem det. Tilsæt sojacreme til gryden, og blend det til en cremet puré med en stavblender. Smag til med salt, sort peber og citronsaft, og justér evt. konsistensen med kogevandet.

Servering

Smør puréen ud i en dyb tallerken, og anret gnocchi ovenpå. Kværn sort peber over, og spis oliven og salat til.

-