Gnocchi med urter og brændt timiansmør, brødkrumme og parmesan
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 æggeblommer
-
200 g groft hvedebrød
-
500 g bagekartofler
-
100 g smør
-
¼ bdt timian
-
4 spsk friskrevet parmesan
-
150 g hvedemel
-
salt og peber
Sådan gør du
Kog kartoflerne med skræl i ca. 20 minutter, eller til de er møre. Hæld kogevandet fra og lad kartoflerne dampe lidt af. Pil dem, mens de stadig er varme og pres dem gennem en kartoffelpresser eller en fin sigte.
Bland kartoffelpuréen med æggeblomme, friskrevet parmesan og timian. Bland derefter melet i lidt ad gangen. Kartoffelmassen skal lige slippe skålen og have en blød konsistens. Du kan justere konsistensen med mel og vand. Smag til med salt og peber.
Kom lidt mel på bordet og rul dejen ud i en stor pølse. Skær den i to lige store stykker. Kom lidt ekstra mel på bordet, del hvert stykke i to og rul hvert stykke ud i to aflange pølser på ca. 30 x 3 centimeter. Skær dem ud i små stykker på 3 x 2 centimeter.
Bring en stor gryde med letsaltet vand i kog. Kog gnocchierne i ca. 3-4 minutter. Tag dem op med en hulske, når de kommer op til overfladen, og lad dem dryppe godt af. Steg dem derefter på en varm pande i olivenolie, til de er gyldne.
Brun smørret af i en lille gryde. Tilsæt timianblade og brød, skåret i små stykker, når smørret er brunt. Anret de stegte gnocchier med timiansmør og server med ekstra parmesan.