Gnocchetti med tomat og hærvejsost samt fennikelsalat med appelsin
Ingredienser
- 1 hvidløgsfed
- 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
- 6-8 blade salvie
- 1 fennikel
- 1 appelsin
- 1 romaine-salat
- 1 pakke gnocchetti
- 1 stykke hærvejsost
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Evt. eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til gnocchetti, og skyl frugt og grønt.
Hak hvidløg fint. Varm en gryde op med 1 tsk. olie, og sautér hvidløget i ca. ½ min. ved middel varme, uden at det tager farve.
Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og kog det forsigtigt op. Lad saucen simre under låg i 5 min. Spæd til med lidt vand, hvis saucen virker for tyk.
Pluk 6-8 blade salvie, og snit dem fint. Vend salvie i tomatsaucen, kog op, og smag til med salt og peber.
Snit fennikel i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Skær skræl af appelsin, og skær appelsinkødet i tern. Snit salat groft.
Vend salat, appelsin og fennikel sammen med 2 tsk. olie i en skål. Krydr med salt, peber og evt. lidt eddike.
Kog gnocchetti i en gryde med rigeligt, saltet vand, ca. 4 min. Gem lidt af kogevandet, og dræn resten af vandet fra.
Vend gnocchetti i tomatsaucen, og smag til med salt og peber. Spæd til med lidt af kogevandet, hvis gnocchettierne suger al væden fra tomaterne – retten må ikke virke tør ved servering.
Anret gnocchetti i tomatsauce i dybe tallerkener, og riv hærvejsost over. Anret salaten på en tallerken ved siden af.