Gammeldags æblekage
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
800 g æbler
-
150 g rørsukker
-
½ korn fra vaniljestang
-
2 spsk. smør
-
150 g rasp
-
½ tsk. kanel
-
300 g knuste makroner
-
2 dl fløde 38%
Sådan gør du
1. Skræl og befri æblerne for kernehus. Skær dem i grove tern, og damp dem i en gryde med en smule vand.
2. Tilsæt 120 g sukker og vaniljekorn. Lad det simre i 10 minutter.
3. Mos det med en gaffel, smag evt. til med mere sukker, og lad det køle af.
4. Smelt smør på en pande og tilsæt rasp, kanel, og 30 g sukker. Varm det godt igennem i ca. 5 minutter.
5. Tag en stor skål frem og fyld et lag af æblemos, så rasp og knuste makroner – så æble, rasp og knuste makroner. Stil på køl i en halv time. Ved servering piskes fløden til flødeskum og fordeles ovenpå æblekagen.