Pitabrød med søde kartofler og krydrede kikærter
Ingredienser
- 1 batavia-salat
- 4 tomater
- 1 bæger søde kartofler i tern
- 1 pose kogte kikærter
- 1 brev marrakech-krydderiblanding
- 4 fladbrød
- 3 hvidløgsfed
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Skyl alt grønt.
Snit salat groft, skær tomat i tern. Kom salat og tomat i skåle til servering.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg søde kartofler og kikærter i 3-4 min. Tilsæt marrakech-krydderi, og steg i yderligere 2-3 min. Smag til med salt og evt. lidt mere marrakech-krydderi.
Lun imens fladbrød på en tør pande, ½-1 min. per side. Hold dem lune i et rent viskestykke.
Pres eller riv hvidløg fint. Rør yoghurt med hvidløg efter smag.
Fyld de lune fladbrød med snittet salat, tomater, kikærter og søde kartofler. Dryp med yoghurtdressing, rul sammen, og spis evt. med fingrene.