Wraps med krydrede kikærter og tahindressing
Ingredienser
- 1 romaine-salat
- 1 tomat
- 1 hvidløgsfed
- 1 graffiti-aubergine
- 1 portion kogte kikærter
- ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
- 1-2 fladbrød
- 1 pose tahin
- 1 citron
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Skyl frugt og grønt.
Snit salat groft, og skær tomat i tern. Pres eller riv hvidløg fint. Skær aubergine i skiver.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kikærter i 3-4 min. Tilsæt salt og istanbul-krydderi, og steg i yderligere 2-3 min. Smag til med salt og evt. lidt mere istanbul-krydderi til sidst.
Kom olie på panden, og steg aubergineskiver i 3-4 min. Krydr med istanbul-krydderi. Gem til spisetid.
Lun imens fladbrød på en tør pande, ½ min. per side. Hold dem lune i et rent viskestykke.
Rør tahin med 2-3 spsk. vand, og smag til med fintrevet hvidløg, fintrevet citronskal og citronsaft. Krydr med lidt salt.
Fyld fladbrødene med snittet salat, tomater, kikærter og aubergine. Dryp med tahindressing, rul sammen, og spis evt. med fingrene.