Fudgebrownie med tørrede tranebær og hvid chokolade
Opskrift
Ingredienser
-
En knivspids salt
-
230 g smør
-
2 stk. æg
-
280 g hvedemel
-
200 g hvid chokolade
-
100 g tørrede tranebær (eller 4 spsk)
-
1/2 tsk. natron
-
1 tsk. bagepulver
-
1 tsk. vaniljeekstrakt (se tip)
-
340 g brun farin
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 180 grader. Smør en kvadratisk bageform på 23x23cm med smør, og beklæd den med bagepapir.
Smelt smørret i en mellemstor gryde, og pisk farin og salt ned i det smeltede smør i gryden. Pisk, til det er lyst og cremet i konsistensen. Tilsæt vaniljeekstrakt, og pisk i ca. 1 minut. Fjern nu gryden fra varmen. Tilsæt æggene og pisk, til det er godt blandet.
Sigt mel, natron og bagepulver sammen i en stor skål. Pisk ægge-smørmassen ned i skålen med mel lidt ad gangen. Pisk godt efter hver gang. Det er vigtigt, at det gøres over flere omgange, så der ikke kommer klumper.
Lad blandingen køle lidt af, mens du hakker chokoladen groft.
Vend chokolade og tranebær i dejen. Hæld den i din beklæd- te form. Dejen vil være lidt sej, men det er dét, der gør kagen lækker, når den er færdigbagt.
Bag kagen i ovnen i 35-40 minutter. Den vil være fast i kanter- ne, men stadig blød i midten.
Lad den køle i 10 minutter, inden den skæres ud i firkanter.
Hvis den ikke bliver spist med det samme, (hvilket den sikkert gør), kan den sagtens holde sig i op til en uge i en lufttæt beholder.