Frittata med søde kartofler

Opskrift
2/4 personer
Ingredienser
-
3 spsk. olivenolie
-
800 g søde kartofler
-
6 æg
-
havsalt og peber
-
1 løg med top
-
rugbrød
Sådan gør du
Vegetarkassen
Uge 1711
Skræl de søde kartofler og skær dem i små tern på 1x1 cm. Varm en pande op og steg kartoffelternene i olie, til gyldne og møre i 6-8 minutter. Hak imens løget groft og kom dem på panden til kartoflerne. Steg dem bløde og klare, 3-4 minutter.
Pisk æggene sammen med salt og peber og hæld dem over kartofler og løg. Ryst panden så æggemassen fordeler sig og steg ved lav varme i 3-4 minutter, til massen begynder at stivne. Læg låg eller en tallerken på panden og fortsæt 5-8 minutter, til æggemassen er stivnet.
Server frittataen med tomat-chili ketchup og tykke skiver rugbrød til.
Sanne Venlov