Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frittata med gedeost, spinat og tomat serveret med perlebygsalat

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlebyg
  • 1 løg
  • 1 bundt spinat
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 tomat
  • 1 bakke æg
  • 1 rulle gedeost
  • 1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Frittata betyder ’stegt’ på italiensk, og det er også den væsentligste forskel på den og fx omeletter og tortillaer: At æggemassen steges lidt på panden, så den får stegeskorpe. En anden forskel er, at frittata altid bliver bagt færdig i ovnen.

Hvis du ikke har en pande, der kan gå i ovnen, kan du færdiggøre frittataen på komfuret. Sænk varmen til laveste blus, læg låg på panden, og lad massen tilberede færdig i ca. 15 min. Alternativt kan du komme æggemassen i et ovnfast fad og bage frittataen færdig i ovnen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt alt grønt.

Perlebyg og grønt
  1. Kom perlebyggen i en gryde, og dæk den med kogende vand. Kog perlebyggen mør under låg i 10-15 min.

  1. Pil løg, og skær det i tynde skiver. Skær roden af spinat, og snit spinaten groft. Pluk rosmarin, og hak den groft. Skær tomat i grove stykker.

Gedeoste-frittata
  1. Varm olie op på en pande, som kan tåle at komme i ovnen (se køkkentip). Sautér løg og rosmarin, til løget er næsten mørt, 2-3 min. Krydr med lidt salt undervejs.

  1. Pisk imens æg let sammen i en skål. Krydr med salt og sort peber.

  1. Tilsæt spinaten og halvdelen af tomaterne til panden, og steg i yderligere 2-3 min.

  1. Skru lidt op under panden, tilsæt æggeblandingen, og steg, til den begynder at sætte sig i kanterne, 1-2 min.

  1. Bryd gedeosten i mindre stykker, og fordel den hen over æggemassen i panden. Sæt panden i ovnen, og bag frittataen i 15-20 min., til den er fast og gennembagt.

Perlebygsalat
  1. Pluk imens persille, og hak den groft. Vend persillen sammen med den kogte perlebyg og resten af tomaterne, og smag til med salt, 1-2 spsk. olivenolie og 1-2 tsk. eddike.

Servering

Anret frittata på en tallerken, og spis perlebygsalat til.

-