Søg
Menu

Friske forårsruller med jordnøddesauce, wasabina og sprødt grønt

2 personer

Ingredienser

  • Alle gulerødderne
  • 1 avocado
  • 1 rødløg
  • 1 mini-agurk
  • ½-1 bundt koriander
  • 1 lime
  • ½-1 bundt wasabina
  • 1 pakke boghvedenudler
  • 1 pose jordnøddesmør
  • 1 pakke rispapir

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx risvin- eller æbleeddike)
  • Evt. soja
Køkkentips

Sådan folder du friske vietnamesiske forårsruller: Fyld et fad med lunkent vand – fx kan du blande 4 dl koldt vand med 2 dl kogende vand fra en elkedel. Dyp 1 stykke rispapir ad gangen i vandet i 3-4 sek., til det er vådt, men stadig stift. Læg det på din tallerken, og læg lidt af fyldet i en stribe på midten – nu skulle papiret gerne være så gennemvædet, at det kan rulles sammen. Fold siderne ind over fyldet, og rul så sammen.

Husk - til i morgen

Kog rødbeder i rigeligt vand, til de er møre, 20-40 min. efter størrelse. Dræn vandet fra, køl rødbederne ned, og opbevar dem på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til rispapir, og skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skræl og skær gulerødder i tynde tændstikker (eller riv dem groft). Fjern skræl og sten på avocado, og skær avocado i skiver. Pil og skær rødløg i tynde skiver. Skær agurk i tynde tændstikker, og snit koriander groft. Skær lime i både. Pluk og snit wasabina fint. Kom det hele på et fad til servering.

Nudler
  1. Kom nudler i en gryde med kogende vand, og kog op. Skru lidt ned for varmen, og kog nudlerne al dente i 5-6 min. Hæld vandet fra, og skyl nudlerne med koldt vand.

Jordnøddesauce
  1. Rør jordnøddesmør med 2-3 spsk. vand og 1-2 tsk. eddike. Justér evt. konsistensen med lidt mere vand – saucen skal være tyndtflydende.

Servering

Sæt det hele på bordet (se køkkentip). Fyld rispapir med frisk grønt, jordnøddesauce, wasabina, limesaft og evt. nudler, og rul sammen. Spis overskydende fyld til ved siden af. Servér evt. soja til.

-