Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Frisk pasta og cremet sauce med grønkål, hasselnødder og hærvejsost

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hasselnødder
  • 2 porrer
  • 2 bundter grønkål
  • 2 stykker hærvejsost
  • 6-8 kviste timian
  • 2 bægre fløde
  • 2 pakker frisk bigoli-pasta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Er saucen meget tæt, kan der spædes til med lidt kogevand fra pastaen.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Ristede hasselnødder
  1. Varm en pande op med lidt olie, og rist hasselnødder i 4-5 min. Krydr med lidt salt, og hak nødderne groft, når de er kølet lidt af. Kom dem i en skål til servering.

Cremet sauce
  1. Snit porre i tynde ringe. Rib og snit grønkål groft. Riv ost fint.

  1. Varm lidt olie op på panden fra nødder, og steg porre og timiankviste i 2-3 min. Tilsæt grønkål, og lad det hele stege sammen i 2-3 min.

  1. Tilsæt ost og fløde, og lad det hele simre i 4-5 min. Krydr med salt og peber (se køkkentip).

Pasta
  1. Kom imens pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 5-7 min. Dræn vandet fra.

Servering

Vend pasta sammen med cremet sauce i dybe tallerkener, og drys med ristede hasselnødder.

-