Frisk pasta med stegt squash, rosmarin og hærvejsost
Ingredienser
- Alle gulerødderne
- 1 romaine-salat
- 1 løg
- 1 hvidløgsfed
- 1 kvist rosmarin
- 1 squash
- 1 stykke hærvejsost
- 1 pakke frisk bigoli-pasta
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Skær gulerødder i tynde skiver, og snit salat groft.
Kom salat og gulerødder i en salatskål, og dryp med ½ spsk. olie og lidt eddike. Krydr med salt og peber, og vend godt rundt.
Hak løg og hvidløg fint. Træk nålene af rosmarin, og hak dem fint. Skær squash i tern a ca. 1x1 cm. Riv osten fint.
Varm en pande op med ½ spsk. olie, og sautér løget i 2-3 min. Tilsæt squash, og steg til squashen har fået lidt farve, ca. 3 min. Krydr med hvidløg, rosmarin, salt og peber.
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-7 min. Gem lidt af kogevandet, når pastaen har kogt, og dræn resten fra.
Vend pasta sammen med de stegte grøntsager. Spæd evt. til med lidt af kogevandet, hvis retten virker tør.
Anret pasta i dybe tallerkener, og top med revet ost. Servér salaten ved siden af.