Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frisk pasta med stegt squash, rosmarin og hærvejsost

1 personer

Ingredienser

  • Alle gulerødderne
  • ½ romaine-salat
  • ½ løg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 kvist rosmarin
  • ½ squash
  • ½ stykke hærvejsost
  • 100 g frisk bigoli-pasta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Salat
  1. Skær gulerødder i tynde skiver, og snit salat groft.

  1. Kom salat og gulerødder i en salatskål, og dryp med 1 tsk. olie og lidt eddike. Krydr med salt og peber, og vend godt rundt.

Pasta med squash og rosmarin
  1. Hak løg og hvidløg fint. Træk nålene af rosmarin, og hak dem fint. Skær squash i tern a ca. 1x1 cm. Riv osten fint.

  1. Varm en pande op med 1 tsk. olie, og sautér løget i 2-3 min. Tilsæt squash, og steg til squashen har fået lidt farve, ca. 3 min. Krydr med hvidløg, rosmarin, salt og peber.

  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-7 min. Gem lidt af kogevandet, når pastaen har kogt, og dræn resten fra.

  1. Vend pasta sammen med de stegte grøntsager. Spæd evt. til med lidt af kogevandet, hvis retten virker tør.

Servering

Anret pasta i en dyb tallerken, og top med revet ost. Spis salaten til.

-