Frisk pasta med stegt radicchio, grønkål og valnødder
Ingredienser
- 1 pose valnødder
- 1 radicchio
- 1 løg
- 1 bundt grønkål
- 1 appelsin
- 1 pakke frisk bigoli-pasta
- 1 stykke hærvejsost
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx balsamico)
Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Hak valnødder groft. Rist dem gyldne på en tør pande, og kom dem i en skål.
Skær radicchio i kvarte gennem stokken. Skær løg i tynde både. Pluk grønkål af stilken, og snit kålen fint. Halvér appelsin.
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-7 min. Dræn vandet fra, men gem 1-2 dl til sauce.
Varm panden op igen. Tilsæt olie, og steg radicchio så det bruner på skærefladerne, 2-3 min. per flade.
Pres appelsinsaft henover, og lad det koge lidt ind, ½-1 min. Smag til med lidt eddike, salt og peber.
Varm en anden pande op. Tilsæt olie, og steg løg i 2-3 min.
Tilsæt grønkål, og steg 2-3 min. Krydr med salt og peber undervejs.
Tilsæt ½-1 dl pastavand, og vend pastaen i. Riv ost henover, og smag til med salt og peber.
Anret pasta på tallerkener. Anret radicchio ved siden af, top med ristede valnødder, og servér.