Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frisk pasta med stegepebre, basilikum og ricotta

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose mandler
  • Resten af frilandstomaterne
  • 1 bundt grønne bønner
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 bakke grønne stegepebre
  • 1 bundt basilikum
  • 1 pakke frisk bigoli-pasta
  • 1 bæger ricotta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Mandler og klargøring af grønt
  1. Rist mandler på en tør pande, til de er gyldne. Hak dem groft, og kom i en skål til servering.

  1. Skær tomat i tynde både. Skær stilke af bønner, og halvér bønnerne. Skær hvidløg i tynde skiver. Flæk stegepebre på langs, og fjern stilk og kerner. Pluk basilikum, og kom halvdelen i en skål til servering.

Bønnesalat
  1. Damp bønner møre under låg i en gryde med lidt saltet vand i 4-5 min. Hæld vandet fra.

  1. Vend bønner og tomatbåde sammen med resten af basilikummen i en skål, og smag til med lidt olivenolie, en smule eddike, salt og peber.

Pasta og ricottasauce
  1. Varm panden fra mandlerne op igen, tilsæt olie, og steg pebre ved middel varme, til de er brunede og helt møre, 6-7 min. Krydr med salt og sort peber undervejs.

  1. Kom imens pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-7 min. Dræn vandet fra, men gem lidt til ricottasaucen.

  1. Tilsæt hvidløg til panden med stegepebre, og steg videre i 1 min. Tilsæt 1 dl kogevand fra pastaen, og kog op i 2-3 min.

  1. Tag panden af varmen, og tilsæt ricotta. Rør rundt, til saucen er cremet, og smag til med salt og godt med sort peber.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og vend den sammen med ricottasauce. Drys med mandler og resten af basilikummen, og servér med bønnesalaten til.

-