Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Frisk pasta med ricotta, citron og spinat serveret med broccoliskud og appelsin

2 personer

Ingredienser

  • 1 bundt broccoliskud
  • 1 squash
  • 1 bundt spinat
  • 1 appelsin
  • 1 citron
  • 2 pakker frisk bigoli-pasta
  • 1 bæger ricotta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Del broccoliskud i 2-3 stykker. Riv squash groft, og snit spinat groft (se køkkentip). Skræl og skær appelsin i fileter eller tynde skiver med en skarp kniv. Riv citronskal, og halvér citron.

Frisk pasta
  1. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den i 5-7 min. Hæld vandet fra, men gem 2-3 dl.

Ricottasauce
  1. Varm olie op på en pande, og sautér squash i 2-3 min. Tilsæt spinat, og sautér videre i 1-2 min.

  1. Tilsæt 1½-3 dl pastavand, og kog op. Lad det simre, til vandet er kogt lidt ind, og grøntsagerne er møre, 3-4 min.

  1. Tilsæt ricotta til panden, og sluk for varmen. Vend rundt i 1-2 min., til alt er cremet. Smag til med citronskal, citronsaft, salt og peber.

Broccoliskud med appelsin
  1. Varm imens olie op på en anden pande, og steg broccoliskud ved høj varme, til de er brunet, 1-2 min.

  1. Tilsæt forsigtigt ½-1 dl vand, og lad broccoliskud dampstege møre, til vandet er kogt væk. Smag til med salt og peber.

  1. Anret broccoliskud på et salatfad, top med appelsin, og dryp med lidt olivenolie.

Servering

Anret frisk pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med ricottasauce. Servér broccoliskud med appelsin til.

-