Frisk pasta med mørbagt spaghetti-squash og cremet burrata
Ingredienser
- 1 spaghetti-squash
- 1 citron
- 3 hvidløgsfed
- 1 bundt bredbladet persille
- 2 pakker frisk bigoli-pasta
- 2 bægre burrata
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Hvis du har græskar i overskud, så spis det fx sammen med lidt hytteost eller et andet syrnet mælkeprodukt til et andet måltid. Sørg for at smage det kolde squashkød godt til med citronsaft, salt og sort peber.
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
Flæk spaghetti-squash på langs, og skrab kernerne ud.
Læg spaghetti-squash med skærefladerne nedad på en bageplade med bagepapir, og bag i 20 min.
Vend derefter spaghetti-squash med skærefladen opad, dryp med lidt olie, krydr med salt, og bag squashen færdig, ca. 10 min.
Riv citronskal fint i en lille skål. Riv hvidløg fint. Pluk og snit persille fint.
Vend hvidløg og persille i skålen med citronskal, og tilsæt saft fra ca. halvdelen af citronen.
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-7 min. Dræn vandet fra.
Skrab squashkødet i lange ”spaghetti-strimler” med en gaffel, og kom dem i en skål. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Anret frisk pasta i dybe tallerkener, og top med strimler af spaghetti-squash. Krydr med sort peber, og bryd burrata ud over. Drys med gremolata, og servér.