Frikadeller med stuvede grøntsager og kartofler
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 2 pakker grønne frikadeller
- 2 porrer
- 1 bæger strimlet grønkål
- 1 pose hvid sauce
- 2 poser ærter
- 2 crunchita-salater
- 2 æbler
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æbleeddike)
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.
Kom frikadeller i et lille ovnfast fad eller på en bageplade med bagepapir, og varm dem i ovnen i ca. 10 min.
Snit porre i fine ringe, og skyl dem evt. en ekstra gang i en skål koldt vand.
Varm en gryde op med lidt olivenolie, og steg porre og grønkål i 2-3 min. Kom den hvide sauce i gryden, og kog grønt og sauce i 4-5 min. Tilsæt ærter, og lad dem koge med i yderligere 2-3 min. Smag til med salt og peber.
Snit salat fint, og skær æble i tern. Vend salat og æble sammen med lidt olivenolie og et par dråber eddike i en skål.
Servér frikadellerne med kogte kartofler, stuvede grøntsager og salat.