Frikadeller med flødestuvet kål og gulerødder serveret med kogte kartofler
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 pose gulerødder
- 1 bundt purløg
- 1 hvidkål
- 1 bæger fløde
- 1 rulle hakket gris med grøntsager
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Mel (fx hvedemel)
- Smør
Du kan spare lidt energi og lægge låg på gryden, mens den stuvede kål simrer, men det giver en lidt mere tung kålsmag til retten. Uden låg bliver smagen lidt friskere og finere.
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Skær halvdelen af gulerødderne i stave til snackgrønt, og gem til servering. Snit purløg fint, og kom i en skål til servering.
Snit kål groft. Skær resten af gulerødderne i tynde skiver.
Varm 2 spsk. smør op i en gryde, og sautér kål og gulerødder, til kålen falder let sammen, 2-3 min. Drys med 2 spsk. mel, og steg videre under omrøring i ca. 1 min.
Tilsæt fløde og 2-3 dl vand, og kog op. Lad simre, til grønsagerne er møre, og saucen er tyknet, 4-5 min. Smag til med salt og peber.
Form farsen til små frikadeller. Varm olie op på en pande, og steg dem gyldne og gennemstegte, ca. 3 min. på hver side.
Anret flødestuvet kål på tallerkener, og drys med purløg. Krydr kartofler med groft salt, og anret dem samt frikadeller ved siden af kålen. Spis snackgulerødder til.