Søg
Menu

"Fried chicken" med sprøde ovnkartofler, coleslaw og jalapeño

2 personer

Ingredienser

  • 3 bagekartofler
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 bæger kærnemælk
  • 1 rødløg
  • 1 grøn jalapeño-chili
  • 1 spidskål
  • Alle de farvede gulerødder
  • 1 pose pankorasp
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller lagereddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnkartofler
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både, og vend dem med lidt olie på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med salt, og bag kartoflerne i ovnen, til de er gyldne og møre, 25-30 min.

Fried chicken (del 1)
  1. Skær imens kylling i strimler, og vend dem med kærnemælk. Lad kyllingestrimlerne trække i 5-10 min.

Chilisyltede rødløg
  1. Skær rødløg i tynde både. Skær jalapeño-chili i ringe.

  1. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand, 2-3 spsk. sukker samt chili i en lille gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad det simre i lagen, ca. 1 min. Tag gryden af varmen.

Coleslaw
  1. Snit kål meget fint – gerne på et mandolinjern. Skær gulerødder i tynde tændstikker, eller riv dem groft.

  1. Vend kål, gulerødder og chilisyltede rødløg sammen i en skål, og smag til med salt og lidt af syltelagen fra rødløg.

Fried chicken (del 2)
  1. Kom pankorasp i en skål sammen med BBQ-krydderi, og vend kyllingen i det. Tryk lidt til, så pankoen hænger fast.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kyllingen ved middel varme, til den er gylden og gennemstegt, 5-6 min.

Servering

Anret ovnkartofler og fried chicken på tallerkener, og spis coleslaw til.

-