Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Forårspizza med kartofler og ramsløg toppet med friske violette asparges

4 personer

Ingredienser

  • Alle de nye udenlandske kartofler
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 bundter ramsløg
  • 4 pizzadeje
  • 2 bægre creme fraiche
  • 2 bundter violette asparges
  • 2 stykker hærvejsost
  • 1 bundt ærteskud

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Mel (fx hvede- eller durummel)
Køkkentips

Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer. Brug i stedet en brandvarm bagesten.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt. Tag pizzadej ud fra køl.

Pizza
  1. Skær kartofler i meget tynde skiver – brug evt. et mandolinjern, hvis du har. Pluk og hak rosmarin. Snit ramsløgblade groft og -stilke fint.

  1. Drys køkkenbordet med lidt mel, og rul pizzadejene ud. Overfør dem til bagepapir, og smør med et tyndt lag creme fraiche.

  1. Fordel kartoffelskiver, ramsløg og rosmarin på bundene. Det er ikke sikkert, du skal bruge alle kartoffelskiver. Dryp med olivenolie, og drys med salt.

  1. Bag pizzaerne i ovnen i 12-15 min., til bunden er sprød.

Asparges
  1. Skær eventuelle træede ender af de violette asparges, og snit dem helt fint.

Servering

Riv hærvejsost over de brandvarme pizzaer, og drys med asparges og ærteskud. Skær pizza i trekanter, og spis.

-