Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Flanksteak med tomatrelish, rosmarin-gulerødder og hvide bønner med spinat

1 personer

Ingredienser

  • ½ rødløg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bundt spinat
  • Alle gulerødderne
  • ½-1 kvist rosmarin
  • ½ brev tomatrelish
  • 1 pose kogte hvide bønner
  • 1 pakke flanksteak

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Skyl alt grønt. Pluk ikke spinaten, men skær bare rodenderne væk og kassér dem.

Klargøring af grønt og tilbehør
  1. Hak løg. Hak hvidløg fint. Snit spinatstilke fint, og lad spinatblade være hele, eller hak dem evt. let. Skræl gulerødder, og skær dem i skiver a ½ cm. Pluk nåle af rosmarin, og hak dem let. Kom tomatrelish i en lille skål.

Hvide bønner med spinat
  1. Varm en gryde op med ½ tsk. olie, og sautér løg og spinatstilke i 3-4 min. Tilsæt spinatblade, og sautér videre, til spinatbladene er akkurat faldet let sammen. Tilsæt hvidløg og de hvide bønner, og lad det hele simre med låget på skrå i ca. 3 min. Smag grundigt til med salt og peber.

Flanksteak
  1. Varm en pande op, tilsæt ½ tsk. olie, og steg flanksteak ved middelhøj varme, til den er brunet på begge sider og gennemstegt. Vend flanksteak hvert 2. minut, og steg den i alt ca. 4 min. Krydr med salt og peber undervejs. Lad flanksteak hvile i 4-5 min. på et skærebræt.

Rosmarin-gulerødder
  1. Varm en gryde op med ½ tsk. olie, og sautér gulerødder i 2 min. Tilsæt rosmarin og 1-2 spsk. vand. Lad gulerødderne småkoge under låg i ca. 4 min., til de er akkurat møre med lidt bid. Smag til med salt og peber.

Servering

Skær flanksteak i tynde skiver inden anretning, og anret dem på en tallerken sammen med rosmarin-gulerødder og hvide bønner med spinat. Dryp tomatrelish over kød og bønner.

-