Flanksteak og marinerede bønner med tomat, peberfrugt og gulerod
Ingredienser
- 2 røde peberfrugter
- 1 pose gulerødder
- 2 hvidløgsfed
- 4 tomater
- 2 bundter bredbladet persille
- 1 pakke flanksteak
- 1 portion kogte hvide bønner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Skyl alt grønt.
Skær peberfrugt og gulerødder i små tern a ca. 1 cm. Hak hvidløg fint. Skær tomater i små tern. Pluk persille let, og hak den groft.
Varm olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] op på en pande, og steg kødet, til det er godt brunet, 2 min. på hver side – ca. 8 min. i alt. Kødet skal være rødt i midten. Krydr med salt og evt. peber undervejs. Læg kødet på et skærebræt, og lad det trække, mens du laver de marinerede bønner.
Varm en sautérgryde op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] og sautér peberfrugt og gulerødder i 3 min.
Tilsæt hvidløg og de kogte hvide bønner, og varm i 2 min. Tilsæt til sidst tomat og persille. Vend forsigtigt rundt, og smag til med salt, peber og eddike, til retten er frisk og syrlig.
Skær flanksteaken i tynde skiver, og servér med marinerede bønner.