Flanksteak med blå kartoffelsalat, forårsløg og romaine med ræddike
Ingredienser
- 1 portion kogte blå kartofler
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- ¼-1 bundt forårsløg
- 1 agurk
- 1 pakke flanksteak
- 1 romaine-salat
- Alle ræddikerne
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Evt. stærk sennep
I dag får du ræddike til at blande i salaten. Ræddiker er store radiser, som fåes i flere forskellige farver fra kridhvide til rosa, violette, røde, grønne og sorte. De er ofte stærkere end forårets små radiser, men det lille riv i næsen, på samme måde som peberrod og sennep, er netop det gode ved ræddiker.
Smag på den, du har fået, og vurdér, hvor stærk den er i forhold til din tolerancetærskel. Du kan evt. komme de udskårne ræddiker i isvand i 10-15 min. og dryppe dem godt af bagefter, inden de blandes med salaten – det tager toppen af styrken.
Sæt vand over til spidskål og evt. blå kartofler (hvis ikke du kogte dem i går), og skyl alt grønt. Skrub ræddiker med en grønsagsbørste.
Hvis du ikke kogte kartofler i går: Kom de blå kartofler i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem, til de er møre, 15-18 min. Hæld vandet fra, og lad dem køle af under koldt vand.
Rør yoghurt med salt og peber, og smag evt. til med sennep, hvis du har.
Snit forårsløg fint. Skær agurk i tern. Pil kartofler (hvis ikke du gjorde det i går), og skær dem i skiver.
Anret blå kartofler på et fad. Dryp yoghurt over, og top med agurketern og forårsløg.
Varm en pande op, tilsæt olie [1/2/3p: 1 tsk. | 4p: 2 tsk.], og steg flanksteak ved middelhøj varme, til den er brunet på begge sider og gennemstegt. Vend flanksteak hvert 2. minut, og steg den i alt [1p: ca. 4 min. | 2p: ca. 6 min. | 3/4/5p: 8-10 min.]. Krydr med salt og peber undervejs. Lad flanksteak hvile i 4-5 min. efter stegning.
Snit eller bryd salat groft, og kom i en salatskål. Skær ræddiker i papirtynde skiver eller tynde stave (se køkkentip)
Dryp salaten med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] og lidt eddike, krydr med salt og peber, og vend grundigt rundt.
Skær flanksteak i tynde skiver, og servér med blå kartoffelsalat og romaine med ræddiker.