Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Flækærtehummus

Flækærtehummus

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 100 g flækærter (udblødt dagen før)
  • 1 kvist timian (plukket)
  • 2 fed hvidløg

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • stødt spidskommen

Sådan gør du

Dagen før: Kom flækærterne i en skål med rigeligt vand, og opbevar dem på køl natten over.

1. Sæt vand over til flækærter, fx i en elkedel.

2. Hæld iblødsætningsvandet fra flækærterne. Kom dem i en gryde, og hæld 5 dl kogende vand over. Tilsæt timian til gryden, og kog flækærterne møre, ca. 30 minutter.

3. Blend flækærterne med 2 fed hvidløg. Spæd evt. til med lidt mere vand, hvis du vil have en mere lind hummus. Smag til med olivenolie, salt, peber, eddike og stødt spidskommen efter smag.

Servering
Server flækærtehummus med lidt oliven, og brug hummussen som dyppelse til brød og/eller frisk grønt.

-