Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Flækærtepuré med grydestegt spidskål og kapers-sauce med mandler

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne flækærter
  • 1 spidskål
  • 1 bananskalotteløg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 glas kapers i havsalt
  • 1 pose mandler
  • 1 citron
  • 1 hvidløgsfed
  • ½-1 brev knust spidskommen

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Skyl alt frugt og grønt. Skyl kapers fri for salt, og lad dem ligge i vand.

Flækærtepuré (del 1)
  1. Kom flækærter i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem helt møre, 30-35 min. Dræn vandet fra, men gem lidt af kogevandet til puré.

Grydestegt spidskål
  1. Skær imens spidskål i kvarte gennem stokken.

  1. Kom olie i en bredbundet gryde, og steg spidskål i 10-12 min. på hver skæreflade – det må gerne tage godt med farve.

Kapers-sauce
  1. Hak løg og persille fint. Dræn vandet fra kapers, og hak både kapers og mandler groft.

  1. Rist mandlerne i 2-3 min. på en pande med lidt olie.

  1. Kom saften fra ½ citron og ½ dl olie i en gryde sammen med løg, og lad det simre i 2-3 min. – uden at løget tager farve. Tilsæt kapers, persille og mandler lige inden servering.

Flækærtepuré (del 2)
  1. Hak hvidløg fint.

  1. Blend flækærterne med ca. 1 dl kogevand og ½ dl olie – justér evt. med mere vand og olie – til det har konsistens som en blød creme. Smag til med finthakket hvidløg, spidskommen og saften fra ½ citron. Krydr også med salt og peber.

Servering

Kom en god klat flækærtepuré på en tallerken, og smør den lidt ud. Anret spidskål på puréen, og hæld et par skefulde kapers-sauce ud over.

-