Fladbrød med stegt squash, falafler, fermenteret salsa og salat
Ingredienser
- 1 romanesco-squash
- 1 rulle falafelfars med squash
- ½ bæger fermenteret salsa
- 1 romaine-salat
- ½ rødløg
- ½ bundt bredbladet persille
- 1 fladbrød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Flæk squash på langs. Pensl let med ½ tsk. olie på skærefladen, og læg dem med skærefladen opad på den ene side af en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med salt og peber.
Sæt store teskefulde falafelfars på den anden halvdel af bagepladen. Pensl falaflerne med 1 tsk. olie.
Bag squash og falafler i ovnen i 15-20 min..
Blend den fermenterede salsa, så den bliver mere findelt – fx med en stavblender.
Snit salat. Skær rødløg i halve ringe. Pluk og hak persille, og kom den i en skål.
Varm fladbrød i ovnen i ca. 3 min. lige inden spisetid.
Fyld fladbrød med falafler, salat, rødløg og lidt fermenteret salsa, og rul den tæt sammen. Anret squashen ved siden af på tallerkenen. Dryp squashen med salsaen, og top med persille.