Fladbrød med shawarma-krydret kylling
Ingredienser
- ½ grøn egebladsalat
- 1 agurk
- 2 røde peberfrugter
- 1 pose gulerødder
- ½-1 hvidløgsfed
- 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %
- 2 pakker kyllingeoverlår uden ben
- ½-1 brev bali-krydderiblanding
- 5 fladbrød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Hvis du er i tvivl om, hvor krydret du gerne vil have din kylling, så start med en smule, og smag dig frem – du kan altid tilsætte mere senere.
Skyl alt grønt.
Snit salat fint. Halvér agurk, og skær i tynde skiver på skrå. Kom begge dele i skåle til servering. Skær peberfrugt i strimler. Flæk gulerødder, og skær dem i tynde skiver på skrå.
Pres eller riv hvidløg fint. Kom yoghurt i en skål, og rør det sammen med hvidløg. Smag til med salt og peber.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder i 2-3 min.
Tilsæt peberfrugt, og steg i yderligere 4-5 min., til de er møre. Kom gulerødder og peberfrugt på en tallerken til servering.
Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg kylling i 3-4 min., på hver side, til den er gennemstegt. Krydr med bali-krydderi undervejs.
Lad kødet hvile i 2 min., og skær det derefter i strimler.
Varm fladbrød i en tør pande ½-1 min. pr. side, til de er gennemvarme.
Fyld de lune fladbrød med kylling, salat, agurk, stegte gulerødder og peberfrugt. Dryp med yoghurtdressing, rul sammen, og servér.