Fladbrød med krydrede bønner, rød hjertesalat og ost
Ingredienser
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 pose kogte hvide bønner
- 1 brev buena vista-krydderiblanding
- 1 rød hjertesalat
- ½ pose gulerødder
- 1 bæger salatost i tern
- 2 fladbrød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Skyl alt grønt.
Hak løg og hvidløg fint.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg de hvide bønner ved høj varme, til de har taget lidt farve og dufter stegt, 3-4 min.
Tilsæt løg, hvidløg og buena vista-krydderi, og steg videre i 3-4 min. Mos bønnerne groft med en gaffel eller et piskeris, og smag til med salt og peber. Spæd til med lidt vand, hvis det virker tørt – konsistensen skal være blød og cremet.
Snit salat fint, og riv gulerødder groft. Smuldr evt. salatost en smule.
Varm fladbrød på en tør pande i ½-1 min. på hver side, eller til de er gennemvarme. Hold dem lune under et rent viskestykke.
Fyld fladbrødene med krydrede bønner, salat, gulerødder og ost.